b1913

Endnu et nederlag på hjemmebane

Nyheder herre senior
20. juni 2010 - 19:00 af: Martin Olsen ( Søren Tolberg )

Og redning.

Sæsonens sidste kamp, på hjemmebane mod Kolding IF, som Kolding FC`s andethold hedder, var der stillet visse forventninger til om at få et eller andet på pointtavlen og længe så det også ud til at ville lykkes helt eller bare delvist, men Kolding viste at de på denne dag var en del bedre spillende, specielt i anden spilleperiode.

Første halvleg var nydeligt spillet af hjemmeholdet, pæne kombinationer, spil i Kolding feltet og tryk på de hvidblusede over det meste af banen, selv en Kolding scoring kunne ikke ryste det blå hjemmehold, og udligningen ved Andreas Grønning kom helt naturligt midt i halvlegen, resten af den halvleg var spille og chancemæssigt jævnt fordelt.


Straks i anden halvleg udnyttede Steffen Palmø en lang fremlægning, der sjuttede i græsset og snød Kolding forsvaret, han nærmest lagde bolden over i det lange hjørne, et rigtigt målrævs mål.


Og med de indkomne meldinger om at OKS var nede med 3-4 mål i Rishøj så det rigtigt fornuftigt ud i den blå lejr, nu skulle rigtig meget gå grueligt galt for at det blev de blå der kom i fedtefadet.

Nede med en på udebane viste Kolding IF moral og spillemæssige kvaliteter, ved stille og roligt at æde sig ind på det blå hjemmehold og to hurtige scoringer midt i halvlegen vendte billedet til deres fordel, B 1913 prøvede tydeligt at satse på contra, men det må siges ikke at lykkes, på reporterens blok er ikke noteret en eneste chance til hjemmeholdet.

Endnu en scoring på straffespark til Kolding IF lukkede og slukkede for den kamp, som var godkendt efter 1. halvleg men ikke efter 2. om det var bevidstheden om at eksistensen i rækken  var sikret med det stadigt større OKS nederlag, træthed  eller Kolding der var dygtige svæver lidt i sommerregnen.


Nu er der sommerferie, men til august venter en ny sæson i DS rækken, hvad man fra FC Fyns side agter at gøre omkring oversiddende spillere er denne signatur ikke helt sikker på, meldinger om deltagelse i en privatturnering og at alle spillere skal være Dalum IF medlemmer forkommer en kende mærkelig, de kommende uger og måneder må forventes at kaste et nyt og opklarende lys over dette.


Det var Carsten Andersens sidste kamp som træner i blåt regi i denne omgang, herfra skal lyde en meget stor tak til Carsten, som med et til tider spinkelt materiale har fomået at få spillere og hold til at vokse med opgaverne og med stor taktisk indsigt har han sat kiler ind hos modstandere der ellers ville være for stor en opgave for hans drenge.

Næste sæson vender Martin Giils tilbage som head coach, ikke noget dårligt bytte.
















'












FOTO: Søren Tolberg

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar