Morten "Monark" Jacobsen har pr 1. juli skrevet kontrakt med FC FYN gældende frem til 30. juni 2011 hvilket glæder Gerber:
Det er super dejligt at en B1913 spiller går fra DS til fast mand i 1. division i FC FYN. Morten har taget os alle med storm. Han har vist stor teknisk kunnen, speed og en stor iver for at præstere og blive bedre. Det bliver spændende at følge Morten i fremtiden.
Jesper Holdt er ligeledes kommet på kontrakt og har tegnet fra 1. juli 2010 og frem til 31.12.2010 og Jesper er som Gerber siger det:
Jesper Holdt må betegnes som firmaets mand. Han er altid i godt humør, vellidt og altid med en kernesund indstilling til tingene. Men vigtigst af alt når han får chance for at spille så leverer han varen 100 %. Det er værd at bemærke at Holdt var med fra start i de kampe hvor vi begyndte den berømte stime her i foråret. Jesper er derudover en alsidig spiller som kan dække flere pladser, primært i forsvaret ? så det er super at Jesper er en del af FC FYN truppen efter sommerferien.