b1913

FC Hjallese - B1913 13 - 0

Nyheder årgang 99 drenge
21. juni 2010 - 15:18 af: Martin Olsen

Efter et meget flot forår sluttede U11-drengene (årgang 99) af med at møde rækkens bedste hold.

DAGENS HOLD:

Mathias Borup
Matin Yamolaei
Edson Paulo Vilanculos
Christian Andersen
Sijjad Al-Ali
Simon H. Jørgensen
Daniel Sølvberg Nielsen
Mike Rasmus Sørensen
Sebastian Skov
Daniel Olsen

Et meget flot fodbold-forår nærmede sig slutten. Drengene var efter sejer over OB i seneste runde allerede sikker på pladsen som nr. 3 i rækken. Foråret afsluttede de med at prøve kræfter imod rækkes bedste hold fra FC Hjallese.

Drengene fra B1913 var da også meget tæt på at få en drømmestart på kampen, da vi allerede i kampens første minut spiller os frem til en rigtig god mulighed. Flot kombinationsspil af Matin, Daniel O og Mike. Ferie-fravær af vores målmand Marc betød at vi startede med Sijjad som målmand i første halvleg. Han fik sit at se til, idet modtanderne efter de første 5 minutter fik sat fart på sine farlige angribere. FC Hjallese overtog styringen og blev meget farlige med sit hurtige omstillingsspil - efter 12 minutter havde de således bragt sig foran med 4-0.

B1913 var ikke uden muligheder i første halvleg, men det blev med sporadiske skud på mål. Tættest på var vi kort før halvleg da Sebastian uheldigvis kun ramte overliggeren. Dagens modstander var stærke i både fysik og hurtighed. De holdt niveauet og kunne gå til halvleg med en føring på 8-0.

Drengene fik en peptalk inden anden halvleg og Mike overtog modigt posten som målmand. Anden halvleg blev meget tammere end første halvleg. De unge løver fra B1913 kæmpede bravt, men overmagten var for stor og sommerferien for tæt på. 

Slutresultatet blev 13-0 til FC Hjallese som dermed blev en suværen vinder af rækken. Et stort tillykke til FC Hjallese.

ET ENDNU STØRRE TILLYKKE til U11-drengene fra B1913 som blev nr. 3 i rækken. Det er et flot resultat i en U12-række (årgangen over). Drengene har i foråret 2010 endnu en gang vist sammenhold, viljestyrke og kampgejst.

SUPER FLOT !!!

Desuden en MEGET STOR tak til forældre og andre familiemedlemmer for deres opbakning - gennem hele foråret.

TOPSCORERLISTEN (efter 8 kampe):

(8)  Sijjad Al-Ali
(8)  Daniel Olsen
(5)  Simon H. Jørgensen
(3)  Christian Andersen
(3)  Sebastian Skov
(2)  Edson Paulo Vilanculos
(2)  Matin Yamolaei
(1)  Mathias Borup
(1)  Mike Rasmus Sørensen



FOTO: Anja Olsen

Antal besøgende: