Der var kun spillet 5 minutter , da Skjold udnyttede, at vi ikke var dygtige nok til at få andenbolden clearet efter et hjørnespark.
Vi svarede dog godt igen, og fik bolden i mål efter en aftalt frisparkskombination, desværre blev målet annulleret for off side.
Midt i halvlegen blev det 2-0, og atter kunne vi ikke få bolden ud af feltet, hvilket Skjold udnyttede til at bringe sig på 2-0.
I anden halvleg kom vi bedre med. Nanna Rasmussen havde et meget flot gennembrud, som hun afsluttede med et super skud. Desværre for Nanna og holdet ramte bolden trekantssammenføjningen. Den havde fortjent en bedre skæbne.
I stedet blev det 3-0 på et straffespark.
Vi gav dog ikke op, og Michelle Andersen havde to meget fine afslutninger, som med lidt held havde givet os en fortjent reducering.
Vi kom ud af kampen med æren i behold, og med den viden, at de gode hold udnytter, hvis vi ikke er konsekvente og aggressive nok, når andenboldene dropper ned i feltet!