Så er det nu, i dag er det vores tur, nu skal vi på tavlen, kom så gutter – udbrudene var mange og varierede over samme tema: 3 point på kontoen for overlevelse i bunden af Danmarksserien mod en af ”medspillerne” i bunden Fjordager I. F.

Og som træner Carsten Andersen ganske rigtigt sagde kort før kampen: Det har vi jo sagt før uden at der kom noget frugtbart ud af det – men efter kampen kunne det konstateres at i dag blev det vores tur.

Fra aller første minut i kampen var det de blåblusede herrer fra Campusvej der svingede taktstokken i pæne kombinationer ude på den tunge efterårs bane og inde foran Fjordagers mål hvor det flere gange så ud til at scoringen lå lige på støvlesnuden, men angriberne Steffen Palmø og i særdeleshed kasper Bærentsen havde ikke fået indstillet den indre GPS på Fjordagers mål og store chancer blev brændt på det skammeligste.

Den slags afbrændere kan sætte tunge tanker i gang i hovederne på bundhold, men heldigvis ikke denne dag på dette hold, der blev spillet, løbet , tacklet og forsvaret det bedste man har lært, for selvfølgelig var gæsterne fra Fjordager også oppe og hilse på i den blå ende, men det var sjældnere og kun et par gange i hele kampen måtte man som neutral blå reporter holde vejret.

Første spilomgang endte uden scoringer, og anden halvleg tog form som den første, men uden det krydderi der pepper alle fodboldkampe op – mål – indtil indskiftede Simon Madsen havde held med et hovedstød midt i halvlegen, så var der ny luft   til de blå lunger og man pressede på for at få lukket kampen, dette lykkedes først i de døende minnutter hvor banens bedste Morten Jacobsen netted.