b1913

U - 15 tabte til Næsby.

Nyheder U16 piger
4. juni 2010 - 12:50 af: Lars Andersen

Desværre måtte vi se os slået 6 - 1 af Næsby i semi pokalfinalen.

Pigerne var ellers opsatte på, at vise vi kunne matche Næsby, og som kampen startede var der også gode tegn, men efterhånden som kampen skred frem, mistede pigerne lidt modet, så trods en ok indsats må vi erkende, at på dagen var Næsby bedst.

Kampen startede ellers forrygende, de første 20 min kunne vi sagtens have ført 2 - 0 eller 3 - 0, uden nogen kunne have indvendt noget mod det, og da vi allerede efter små 5 min bringer os på 1 - 0 på mål af Sindie Finsen, ja så troede vi alle på at kampen kunne vindes, desværre blev meget store chancer efterfølgende misbrugt, og da Næsby så pludselig udligner, ja så tabte vi lidt tråden.

Næsby får med udligningen meget bedre fat i kampen, og pludselig kommer de på 2 - 1 og pigerne virkede rystede og trætte, og kampen som pigerne spillede dagen før onsdag i Brenderup, begyndte pludselig at sidde i benene.

Kort før pausen kommer Næsby så på 3 - 1, på et hovedstøds mål som burde være klaret, men med en markspiller på mål, kan vi ikke klandre hende for målet, opdækningen var ikke god nok desværre.

Pausen blev brugt til, at putte lidt ny energi i pigerne, og vi startede igen friskt i 2 halvleg, det var som om at Andreas peptalk havde virket, desværre går Daisy og dagens målmand Nina fejl af hinanden, og en Næsby pige udnyttede fejlen og puttede bolden mellem benene på Nina, og så var vi nede 4 - 1 og den sidste energi og luft var væk, til slut får Næsby scoret 2 gange mere, så kampen slutter med et nederlag på 6 - 1.

Et syntes både pigerne og Andreas samt undetegnede alt for stort nederlag, så meget dårligere en Næsby var vi ikke, men når vi ikke scorer på vores muligheder, og lukker 80 % procent af modstandernes muligheder ind, ja så skal vi tabe.

Hvad kan vi så lærer af det, ja jeg vil i hvert fald mene, at vi må og skal møde bedre modstandere oftere en vi gør nu, Næsby og Morud kampene viser tydeligt, at vi ikke slår til når vi bliver lidt pressede, derfor vil jeg til den kommende sæson, se om ikke vi kan spille nogle kampe mod jydske pigehold, samt måske benytte mig lidt mere af de ganske glimrende drengehold vi har i klubben, spiller for spiller er vi fuldt på højde med Næsby og Morud, vi mangler bare at blive presset lidt mere en 2 gange om året, så det vil vi klart arbejde på i fremtiden.

Til sidst ros til pigerne for, at kæmpe så længe kræfterne rækkede, der er jo stadig en chance mere, nemlig U - 18 pokal semifinalen på Tirsdag også mod Næsby, og denne gang satser vi på, at tage en del af de unge u - 15 piger med til kampen mod Korup Mandag, så vores store piger er helt friske Tirsdag, vi tror selv på at vi kan klare Næsby, så optimismen er stadig stor.

Skulle u - 18 kampen også glippe, ja så må vi glæde os over, at vi igen i år er med helt i top til slut, og så blive lidt bedre til den ny sæson, og så prøver vi bare igen.

Antal besøgende: