DAGENS HOLD:
Marc Hansen
Benjamin Eriksen
Christian Andersen
Mathias Borup
Edson Paulo Vilanculos
Matin Yamolaei
Simon H. Jørgensen
Sebastian Skov
Daniel Sølvberg Nielsen
Nicklas Buchgraitz
Daniel Olsen
Efterårets sidste FBU-stævne blev spillet i kraftig blæst denne søndag på Campus. Det sidste døgn havde budt på meget regn, men heldigvis så slap vi med meget få dråber under selve stævnet. Banerne var på trods af vejret godt kridtet og i fin stand.
Dagens første kamp blev spillet mod Dalum IF. Det var gæsterne som havde kampens første par muligheder, men herefter så var det B1913 som styrede spillet. Det var Matin som lavede kampens første mål (1-0) da han fikst driblede et par forsvarere af og placerede bolden uden mulighed for målmand. Kort tid efter gjorde Nicklas det til 2-0. Sebastian forsøgte også at udnytte vinden med et godt langskud, men målmanden parerede til hjørnespark. Det blev senere til 3-0 da Christian efter et hjørnespark bankede bolden i mål. Dalum kom længere frem på banen i anden halvleg og udlignede hurtigt til 3-1. De fik dog ikke udnyttet medvinden og Marc tog sig sikkert af de skud der kom. Det blev til slut Daniel O som lukkede kampen til slutresultat 4-1 til B1913 over Dalum IF.
Det gode spil blev fulgt op i kampen mod Nyborg G & IF, men det var igen gæsterne som kom bedst fra start. Benjamin erstattede i denne kamp Marc som målmand og han kom hurtigt på arbejde. Han holdt helt klart B1913 inde i kampen med et par gode super-redninger. Kort tid efter så udplacerede Daniel O sikkert Nyborg's målmand (1-0) på et af vore flotte kontra-angreb. Det var dog Nyborg som spillede bedst i denne periode af kampen og de udlignede da også helt fortjent til 1-1 inden halvleg. I anden halvleg stod det dog B1913 på det meste og Daniel S bringer os foran 2-1 med et kanon-langskud. Vi spiller rigtig god fodbold nu og Daniel O gør det til 3-1 og Nicklas gør det til 4-1. Nyborg scorer kampens sidste mål, men B1913 vinder fortjent 4-2 imod et solidt Nyborg-hold.
Den tredje kamp mod OKS bliver en lang og sej kamp i regndråber og hård vind. Hele første halvleg bærer præg heraf med mange nærkampe og få oplagte muligheder. Matin har dog et godt skud mod halvlegens slut. Viljestyrke og høj kampmoral har præget de unge løvers spil hele efteråret og det bliver også den afgørende faktor i denne kamp hvor vi møder et godt kæmpende OKS-hold. Vi formår i anden halvleg at spille os længere frem på banen og mulighederne opstår da også. Daniel O gør det til 1-0 da målmanden må give retur på et skud fra Matin. Kort efter skyder Matin den selv ind til 2-0. Simon scorer også til 3-0 inden OKS får scoret kampens sidste mål til en fortjent 3-1 sejr til B1913 over OKS.
Drengene fik nu en velfortjent pause og kastede sig over Anja's hjemmelavede pølsehorn. De var både trætte og sultne efter de mange løb i den ubarmhjertige blæst.
Dagens sidste kamp mod HPTI (Holluf Pile-Tornbjerg IF) skulle bare overstås. Drengene havde i første halvleg svært ved at genfinde rytmen fra de første 3 kampe og HPTI magtede hellere ikke at tage initiativet i en fysisk hårdt spillet kamp. Efter anden halvleg var det dog ingen tvivl om resultatet. Først scorede Daniel O til 1-0 og senere gjorde Mathias det til 2-0. B1913 vandt fortjent 2-0 mod HPTI.
De unge løver fra B1913 fik således i vind og blæst afsluttet efteråret med maner.
Rigtig flot.
Drengene har udover den flotte spillemæssige udvikling også udviklet et fantastisk godt sammenhold. Et sammenhold som udgør grundlaget for den viljestyrke og kampgejst der kendetegner holdet. Jeg tror vi alle sammen glæder os til at følge holdet både indendørs i vinter og ikke mindst udendørs igen til foråret.
En MEGET stor tak til forældre og andre familiemedlemmer for deres opbakning - gennem hele efteråret.
Tak til Anja for kaffe og pølsehorn.
Tak til vores inspektør Lars Bo Schmidt for at levere banerne spilleklare.
DAGENS MÅLSCORERE:
(5) Daniel Olsen
(2) Matin Yamolaei
(2) Nicklas Buchgraitz
(1) Christian Andersen
(1) Daniel Sølvberg Nielsen
(1) Mathias Borup
(1) Simon H. Jørgensen
RENT BUR:
(1) Benjamin Eriksen
TOPSCORERLISTEN (efter 20 kampe):
(22) Daniel Olsen
(14) Nicklas Buchgraitz
( 6) Simon H. Jørgensen
( 3) Daniel Sølvberg Nielsen
( 3) Edson Paulo Vilanculos
( 2) Ibrahim Chini
( 2) Lukas Larsen
( 2) Matin Yamolaei
( 2) Mathias Borup
( 2) Sebastian Skov
( 1) Christian Andersen