Det er ofte sådan, at klubber, som har et hold i de næstbedste rækker, men ikke i toprækken har nogle rigtig gode spillere, men ikke helt nok til at spille i den højeste række. Sådan et hold er BBB. Vi var derfor forberedte på, at det kunne blive en hård kamp i et hurtigt tempo. Det viste sig efter et par minutters spil, at specielt en af deres spillere var den suverænt farligste på banen. Han var fysisk større og løb som en hvirvelvind og teknikken var glimrende. Vi fik ham hurtigt lukket ned og to af vores backs gjorde et kæmpestykke arbejde, hvor de hele tiden var et skridt foran ham. Tre gange smuttede han alligevel fra dem og BBB fik tre mål. I første halvleg var BBB kun på vores halvdel 3-4 gange. Vores massive pres udmøntede sig også i en scoring efter flot opspil ca. 20 minutter inde i kampen og føringen holdt herefter til pausen. Vi fortsatte vores spil i anden halvleg, hvor BBB kom lidt mere med i kampen. Vi fik scoret til 2-1 på igen flot presspil, hvor bolden blev loopet i en stor bue over målmanden. Kort efter fik de scoret til 2-2, men vi fortsatte og fik bolden sat ind til 3-2. Tyve minutter før tid får vi ved flot opspil fra kanten med indlæg til en fremadstormende central midtbane scoret til 4-3. Fem minutter før tid lægges en flot indlæg fra venstre mod højre, som højrekanten hårdt presset rammer helt præcist i luften og bolden drøner i nettet. Med 5-3 var kampen reelt lukket, men man skal selvfølgelig passe på indtil slutfløjtet, så vi fortsatte presset lige til sidste fløjt. Det var en velspillet kamp, med en god og fair modstander. Vores sejr var velfortjent og der blev løbet rigtig mange kilometer i denne kamp. Spillet fungerede godt med god bredde og vores resultater i en mod en situationer bliver bedre og bedre på trods af, at vores modstandere er fysisk større.